* * * * *

Urantia bogen i Danmark

Home > 3. URANTIAS HISTORIE > 66. Urantias planetprins

Copyright 2015 Urantia Foundation

* * * *

66. Urantias planetprins

URANTIA BOGEN. KAPITEL 66 - URANTIAS PLANETPRINS

EN LANONANDEK SØNS ankomst på en gennemsnitlig verden betyder, at viljen, evnen til at vælge vejen til evig overlevelse, er udviklet i det primitive menneskesind. Men på Urantia ankom Planetprinsen næsten en halv million år efter at den menneskelige vilje var opstået.
For omkring fem hundred tusind år siden, og samtidig med fremkomsten af de seks farvede eller Sangik racerne, ankom Planetprinsen Caligastia, til Urantia. Der var næsten en halv milliard primitive mennesker på jorden på tidspunktet for prinsens ankomst, og de var godt spredt over Europa, Asien og Afrika. Prinsens hovedkvarter, der blev etableret i Mesopotamien, lå omtrent i centrum af verdens befolkning.

1. PRINS CALIGASTIA

Caligastia var en Lanonandek søn, nummer 9.344 af anden gradens klasse. Han havde erfaring i lokaluniversets administrative anliggender i almindelighed og under senere tidsaldre, med forvaltningen af lokalesystemet Satania i særdeleshed.
Forud for Lucifers regeringstid i Satania, havde Caligastia været knyttet til Livsbærernes rådgivende råd på Jerusem. Lucifer forfremmede Caligastia til en position i hans personlige personale, og han havde acceptabelt udført fem efter hinanden udsendelser af ære og tillid.
Caligastia ansøgte meget tidligt en udnævnelse som Planetprins, men da hans anmodning kom op for godkendelse i konstellationsrådet fik den gentagne gange, ikke samtykke fra Konstellationsfædrene. Caligastia syntes at have en særlig lyst til at blive udsendt som planethersker til en decimal eller livsmodifikationsplanet. Hans anmodning var flere gange blevet afvist, før han endelig fik Urantia.
Caligastia rejste ud fra Jerusem til hans forvaltningsopgave som verdenshersker udstyret med misundelsesværdig renomme' af loyalitet og hengivenhed for velfærden i universet for hans fødsel og ophold, selv om en vis rastløshed var karakteristisk for ham i forbindelse med en tendens til at være uenig med den etablerede orden i visse mindre sager.
Jeg var til stede på Jerusem, når den lysende Caligastia afrejste fra systemets hovedstad. Ingen af planeternes prinser havde nogensinde indledt en karriere som verdenshersker med en rigere forberedende erfaring eller med bedre udsigter for fremtiden end Caligastia gjorte på denne begivenhedsrige dag for en halv million år siden. En ting er sikkert: Da jeg udførte min opgave med at introducere historien om denne begivenhed i lokaluniversets informationsudsendelse havde jeg aldrig et eneste øjeblik, selv den mindste idé om, at denne ædle Lanonandek så hurtigt ville forråde sin hellige forvaltning som planetarisk forældremyndighed og så forfærdeligt plette det gode navn af hans ophøjede klasse af universets sønner. Jeg betragtede virkelig Urantia som værende blandt de fem eller seks mest heldige planeter i hele Satania, fordi den havde en så erfaren, strålende, og særegen sind i forvaltningen af verdens anliggender. Jeg forstod ikke dengang, at Caligastia var snigende ved at blive forelsket i sig selv; Jeg forstod ikke dengang så fuldt ud nuancerne i personlighedens stolthed.


2. PRINSENS PERSONALE

Urantias Planetprins blev ikke sendt ud alene på sin mission, men blev ledsaget af det sædvanlige korps af assistenter og administrative hjælpere.
Lederen af denne gruppe var Daligastia, medarbejder og assistent for Planetprinsen. Daligastia var også en anden gradens Lanonandek Søn, nummer 319.407 af den klasse. Han havde en stilling som assistent på det tidspunkt da han blev udnævnt til Caligastias medarbejder.
Til det planetariske personale hørte et stort antal engle medhjælpere og en stor skare af andre himmelske væsener, som var blevet udnævnt til at forfremme menneskeracernes interesser og fremme velfærden. Men fra jeres synsvinkel var den mest interessante gruppe alle de legemlige medlemmer af Prinsens personale - nogle gange kaldet Caligastias et hundrede.
Disse hundrede genmaterialiseret medlemmer af Prinsens personale blev valgt af Caligastia fra over 785.000 opstigende borgere i Jerusem, der meldte sig som frivillige for at deltage i eventyret på Urantia. Alle de udvalgte hundrede var fra forskellige planeter, og ingen af dem var fra Urantia.
Disse frivillige fra Jerusem blev bragt med serafisktransport direkte fra systemhovedstaden til Urantia og ved ankomsten blev de holdt serafomsluttet indtil de kunne blive forsynet med personlighedsformer af dobbelte natur for speciel planetarisk tjeneste, en materiel krop bestående af kød og blod, men også velegnet til systemets livskredsløb.
Nogen tid før ankomsten af disse hundrede Jerusem borgere, ansøgte de to på Urantia bosiddende tilsynsførende Livsbærere, som tidligere havde perfektioneret deres planer, om tilladelse fra Jerusem og Edentia til at overføre livsplasma fra et hundrede udvalgte overlevende efterkommere fra Andons og Fontas slægtslinje til de materielle kroppe, der skulle projiceres til de legemlige medlemmer af Prinsens personale. Anmodningen blev ydet på Jerusem og godkendt på Edentia.
Således udvalgte Livsbærerne blandt Andons og Fontas efterkommere halvtreds mænd og halvtreds kvinder, som repræsenterede de bedste overlevende gener af denne unikke race. Med en eller to undtagelser var disse Andoniter, der bidrog til raceforbedring fremmede for hinanden. De blev samlet fra vidt forskellige steder med koordineret Tankeretter styring og serafisk vejledning lige uden for Prinsens planetariske hovedkvarter. Her blev disse hundrede mennesker givet i hænderne på en højtuddannet frivillig kommission fra Avalon, der instruerede den materielle udvinding af en del af livsplasmaen fra disse efterkommere til Andon. Dette levende materiale blev derefter overført til de materielle kroppe konstrueret til brug for de hundrede Jerusemiske medlemmer af Prinsens personale. I mellemtiden blev disse nyankomne borgere fra system hovedstaden holdt i søvn efter seraftransporten.
Disse begivenheder sammen med den materielle skabelse af særlige organer til Caligastias er hundrede, gav oprindelse til talrige legender, hvoraf mange efterfølgende blev forvekslet med de senere legender om den planetariske installation af Adam og Eva.
Hele genpersonaliseringsprocessen, fra tidspunktet for ankomsten af de serafiske transporter med de hundrede frivillige fra Jerusem, indtil disse frivillige vågnede til bevidsthed som tredobbelt væsener i denne verden, tog præcis ti dage.

3. DALAMATIA - PRINSENS BY

Planetprinsens hovedkvarter var på daværende tidspunkt beliggende i den Persiske Golf-region, i området, der svarer til det senere Mesopotamien.
Klimaet og landskabet i Mesopotamien var på daværende tidspunkt i alle henseende gunstige for de projekter Prinsens personale og deres assistenter beskæftigede sig med, og adskilte sig meget fra de betingelser, der engang senere har hersket her. Det var nødvendigt med et sådan gunstigt klima som en del af det naturlige miljø til formålet med at få primitive Urantianere til at foretage nogle indledende fremskridt på kultur og civilisationens område. Den vigtigste opgave i disse tider var at omdanne mennesket fra jæger til hyrde, med håbet om, at han senere ville udvikle sig til en fredselskende landmand med kærlighed til hjemmet.
Planetprinsens hovedkvarter på Urantia var typisk for sådanne stationer på unge sfærer under udvikling. Kernen i Prinsens bopælsområde var en meget enkel, men smuk by, omgivet af en tolv meter høj mur. Dette verdens center for kultur blev kaldt Dalamatia til ære for Daligastia.
Byen var opdelt i ti distrikter med hovedkvartersgårdene for de legemlige personales ti råd beliggende i midten af hver bydel. i byens centrum var den usete Fader tempel. Prinsen og hans medarbejders administrative hovedkvarter var arrangeret i tolv kamre grupperet direkte omkring selve templet.
Bygningerne i Dalamatia var alle en etage høje undtagen rådets hovedkvarter, der var to etager, og det centralt beliggende tempel for alles Fader, som var lille, men tre etager i højden.
Byen repræsenterede det bedste der fandtes i disse tidlige dage hvad angår byggemateriale - mursten. Meget lidt sten eller træ blev anvendt. Husbygning og landsbyarkitektur blandt de omkringliggende folk blev væsentlig forbedret ved eksemplet fra Dalamatia.
Nær Prinsens hovedkvarter boede folk i alle farver og stand. Og det var fra disse nærbeliggende stammer, at de første studerende på Prinsens skoler blev rekrutteret. Selv om disse tidlige skoler i Dalamatia var meget enkle, tilbød de alt, der kunne gøres for denne primitive tidsalders mænd og kvinder.
Prinsens legemlig medarbejdere fortsatte med at hente ind de højerestående individer fra de omkringliggende stammer og efter at have trænet og inspireret disse studerende, sendte dem tilbage til deres folk som lærere og ledere.


4. DE ET HUNDREDES FØRSTE TIDER

Ankomsten af Prinsens personale skabte et dybtgående indtryk. Selvom det tog næsten tusind år for nyheder til at spredes over hele verden, blev disse stammer nær hovedkvarter i Mesopotamien voldsomt påvirket af Urantias hundrede nye beboers undervisning og adfærd. Og meget af jeres efterfølgende mytologi voksede ud af de forvanskede legender fra disse tidlige dage, hvor disse medlemmer af Prinsens personale genpersonaliserede som supermennesker på Urantia.
Den alvorlige hindring for den gode indflydelse fra sådanne ekstraplanetariske lærere er de dødeliges tendens til at betragte dem som guder, men bortset fra teknikken ved deres tilsynekomst på jorden så tyede Caligastia et hundrede- halvtreds mænd og halvtreds kvinder - ikke til overnaturlige metoder eller overmenneskelige manipulationer.
Det legemlige personale var alligevel overmenneskeligt. De begyndte deres mission på Urantia som ekstraordinære trefoldige væsener:

    1. De var legemlige og relativt menneskelignende, for de var bærere af virkelig livsplasma fra en af menneskeracerne, Urantias andoniske livsplasma.
    Disse hundrede medlemmer af Prinsens personale var ligeligt delt med hensyn til køn og i overensstemmelse med deres tidligere dødelige status. Hver person i denne gruppe havde evnen til at blive medforældre til nogle nye grupper af fysiske væsen, men de var blevet omhyggeligt instrueret i at ty til forældreskab kun på visse betingelser. Det er almindeligt for Planetprinsens kødelige personale at formere deres efterfølgere nogen tid før tilbagetrækning fra den særlige planetariske tjeneste. Typisk sker dette på tidspunkt hvor de Planetariske Adam og Eva ankommer eller kort tid efter.
Disse særlige væsener havde derfor lidt eller ingen idé om, hvad type materielle skabning, der ville blive dannet ved deres seksuelle forening. De havde heller ikke nogensinde vidst det. Før tiden var moden til et sådant skridt i det arbejde de udførte, var verden blevet forstyrret af oprør, og dem, der senere fungerede i forældrerollen var blevet isoleret fra systemets livsstrømme.
I hudfarve og sprog fulgte disse materialiserede medlemmer af Caligastias personale den Andoniske race. De indtog føde ligesom de dødelige i verden men med en forskel: De genskabte organer i denne gruppe var fuldt ud tilfredse med en kødfri kost. Dette var en af de overvejelser, der bestemte deres bopæl i en varm region rig på frugt og nødder. Denne praksis med at leve på en kødfri kost datere sig fra tider af Caligastias et hundrede, for denne skik spredte sig nær og fjern og påvirkede kostvanerne i mange omkringliggende stammer, grupper der havde deres oprindelse i de engang udelukkende kødædende evolutionære racer.
    2. De et hundrede var materielle, men overmenneskelige væsener, der er blevet genskabt på Urantia som unikke mænd og kvinder af en høj og særlig gruppe.
    Selvom medlemmerne af denne gruppe, havde en foreløbig statsborgerskab på Jerusem, havde de endnu ikke fusioneret med deres Tankerettere; og da de meldte sig og blev godkendt til planetarisk tjeneste i forbindelse med de nedstigende gruppers sønner, blev deres Rettere frigjort. Men disse Jerusemiter var overmenneskelige væsener - de havde sjæle som havde opstigende vækst. Under det dødelige liv i kødet er sjælen i fosterstadiet; den er født (opstået) i morontialivet og vokser i erfaring gennem de efter hinanden kommende morontiaverdener. Sjælene hos Caligastia hundrede havde således gennem de progressive erfaringer fra de syv beboelsesverdener udvidet sig til statsborgerskab på Jerusem.
    I overensstemmelse med deres instrukser indledte ingen af personalet seksuel reproduktion, men de undersøgte omsorgsfuldt deres personlige forfatninger, og udforsket omhyggeligt alle tænkelige fase af intellektuel (sind) og morontia- (sjæl) forbindelser. Det var under det treogtredive år af deres ophold i Dalamatia, længe før muren blev færdigbygget, at nummer to og nummer syv i Dans gruppe ved et tilfælde opdagede et fænomen i tilslutning til forbindelsen af deres morontia- selv (angiveligt ikke-seksuel og ikke-materiel); og resultatet af dette eventyr viste sig at være det første mellemvæsen af første grad. Denne nye skabning var helt synligt for medlemmerne af det planetarisk personale og for deres himmelske medarbejdere, men var ikke synlig for mændene og kvinderne i de forskellige menneskelige stammer. Med bemyndigelse fra Planetprinsen indledte hele det legemlige personale produktionen af lignende væsener, og alle lykkedes, når de fulgte instruktionen fra ​​pioner parret i Dans gruppe. Således gav prinsens personale til sidst eksistens til hele det oprindelige korps på 50.000 mellemvæsener af første grad.

    Disse væsener af mellemtype var til stor nytte i forvaltningen af sager på verdens hovedkvarter. De var usynlige for mennesker, men de primitive besøgende i Dalamatia blev undervist om disse usete halve ånder, som i efterfølgende tidsaldre udgjorde hele åndeverdenen til disse udviklende dødelige.
    3. Caligastias et hundrede var personligt udødelige, eller ikke døende. Gennem deres materielle kroppe cirkulerede modgifts komplementer af systemets livsstrømme; og havde de ikke gennem oprør mistet kontakten med livskredsløbene, ville de have levet videre i ubestemt tid, indtil ankomsten af en efterfølgende Guds Søn, eller indtil de engang senere blev frigjort fra deres mission for at genoptage den afbrudte rejse til Havona og Paradis.
    Disse modgifts komplementer af Satanias livsstrømme nedstammede fra frugten af livets træ, en busk fra Edentia, som de Højeste i Norlatiadek sendte til Urantia på tidspunktet for Caligastias ankomst. Under tiderne i Dalamatia voksede dette træ på gårdspladsen til den usynlige Faders templet i byens centrum, og det var frugten af livets træ, der gjorde det muligt for de materielle og ellers dødelige væsener af Prinsens personale til at leve videre i det uendelige, så længe de havde adgang til frugten.
    Selv om dette super næringsstof ikke var af nogen værdi for de evolutionære racer, var det helt tilstrækkelig til at give vedvarende liv til Caligastias et hundrede og endda til de et hundrede modificerede Andoniter som var forbundet med dem.
Det bør i denne sammenhæng forklares, at der på det tidspunkt, hvor de et hundrede Andoniter bidrog med deres menneskelige kimplasma til medlemmerne af prinsens personale, indførte Livsbærerne i deres jordiske legemer komplementer af systemets kredsløb; og dermed var de i stand til at leve i takt med personalet, århundrede efter århundrede, på trods af den fysiske død.
Til sidst blev de et hundrede Andoniter gjort opmærksom på deres bidrag til deres overordnedes nye ydre fremtoning, og de samme et hundrede børn af Andons stammer boede i hovedkvarteret som personlige ledsagere til Prinsens legemlige personale.

5. DE HUNDREDES ORGANISATION

De et hundrede blev organiseret for tjeneste i ti autonome råd med ti medlemmer i hver. Når to eller flere af disse ti råd holdt fællesmøder blev sådanne sammenkomster ledet af Daligastia. Disse ti grupper blev oprettet som følger:
1. Rådet for fødevarer og materiel vælfærd. Denne gruppe blev ledet af Ang. Mad, vand, tøj, og den menneskelige races materielle udvikling blev varetaget af dette dygtige korps. De lærte udgravning af brønde, regulering af resurser og kunstvanding. De lærte dem som kom fra de højere liggende områder og fra nord forbedrede metoder til behandling af skind til brug som beklædning, og vævning blev senere introduceret af lærerne for kunst og videnskab.
Store fremskridt blev gjort inden for metoder til opbevaring af fødevarer. Fødevarer blev bevaret ved kogning, tørring og rygning; Det blev dermed den tidligste form for ejendom. Mennesket lærte at ruste sig mod farerne ved hungersnød, der periodisk hærgede verden.
2. Bestyrelsen for tæmning og udnyttelse af dyr. Dette råd var dedikeret til opgaven med at udvælge og avle de dyr som der bedst egnet til at hjælpe mennesker med at bære byrder og transportere sig selv, til at forsyne dem med mad, og senere at være til tjeneste i dyrkning af jorden. Dette dygtige korps blev ledet af Bon.
Flere typer af nyttige, nu uddøde dyr blev tæmmet, sammen med nogle, der er fortsat som husdyr til i dag. Man havde længe levet med hunden, og det blå menneske havde allerede lykkes at tæmme elefanten. Koen var så forbedret ved omhyggelig avl til at blive en værdifuld kilde til fødevarer; smør og ost blev fast del af menneskets kost. Folk lærte at bruge okser til at bære byrder, men hesten blev først tæmmet senere. Medlemmerne af dette korps underviste for første gang mennesket til at bruge hjulet til lettelse af trækkraft.
Det var i disse tider, at brevduer først blev brugt. De blev taget med på lange rejser, med henblik på at sende beskeder eller tilkalde hjælp. Bons gruppe havde held til at træne de store fandorer til passagerfugle, men de uddøde for mere end tredive tusinde år siden.
3. Rådgiverne vedrørende erobringen af rovdyr. Det var ikke tilstrækkeligt, at de tidlige mennesker forsøgte at tæmme nogle dyr, men de skal også lære at beskytte sig selv mod at blive ofre af den resterende del af den fjendtlige dyreverden. Denne gruppe blev styret af Dan.
Formålet med en gammel bymur var at give beskyttelse mod blodtørstige bæster samt at forhindre fjendtlige menneskers overraskelsesangreb. De, der boede uden for murene og i skoven var afhængige af træ boliger, sten hytter og vedligeholdelse af bål om natten. Det var derfor meget naturligt, at disse lærere afsatte meget tid til at instruere deres elever i at forbedre de menneskelige boliger. Med benyttelse af forbedrede teknikker og ved anvendelse af fælder, opnås store fremskridt i undertvingelse af dyr.
4. Lærerstaben for udbredelse og bevarelse af viden. Denne gruppe organiserede og instruerede de rent uddannelsesmæssige projekter i disse tidlige tider. Den blev ledet af Fad. Fads undervisningsmetoder bestod i overvågning af beskæftigelsen ledsaget af undervisning i forbedrede metoder til arbejdskraft. Fad formulerede det første alfabet og indførte et skriftsystem. Dette alfabet indeholdt femogtyve tegn. Som skriftligt materiale udnyttede disse tidlige folk træets bark, lertavler, stenplader, en form for pergament fremstillet af udhamrede huder samt en rå form for papirlignende materiale lavet af hvepse reder. Dalamatias bibliotek, som blev ødelagt kort efter Caligastias oprørsånd, omfattede mere end to millioner særskilte fortegnelser og blev kendt som "Fads hus".
Det blå menneske viste præference for at anvende alfabetet skriftligt og gjorde størst fremskridt i denne henseende. Det røde menneske foretrak billedskrift mens de gule racer havde tendens hen imod brugen af ord og tanke symboler, i lighed med dem, de nu anvender. Men alfabetet og meget mere blev efterfølgende tabt for verden under den forvirring der fulgte med oprøret. Da Caligastia gjorde oprør tilintetgjorde han verdens håb om et universelt sprog, i det mindste for utallige tider.
5.  Kommissionen for fremstilling og handel. Dette råd fik til opgave at fremme produktionen i stammerne og fremme samhandelen mellem de forskellige fredelige grupper. Rådets leder var Nod. Enhver form for primitiv fremstilling blev opmuntret af dette korps. De bidrog direkte til at hæve levestandarden ved at frembringe mange nye råvarer, der appellerede til de primitive mennesker. Kommissionen udvidede kraftigt handelen med den forbedrede salt, som Rådet for videnskab og kunst havde frembragt.
Det var blandt disse oplyste grupper, der var uddannet i Dalamatias skoler, at den første kommercielle kredit blev praktiseret. Fra en central kasse for kredit, fik de taloner, der var accepteret i stedet for de faktiske genstande af byttehandel. Bedre forretningsmetoder kom verden ikke frem til for hundreder af tusinder af år.
6. Kollegiet for åbenbaret religion. Dette organ fungerede langsomt. Civilisationen på Urantia var bogstaveligt smedet ud mellem nødvendighedens ambolt og frygtens hamre. Men denne gruppe havde gjort betydelige fremskridt i deres forsøg på at erstatte frygten for skabte væsener (tilbedelsen af spøgelser) med frygten for Skaberen, før deres arbejde blev afbrudt af den senere forvirring som fulgte på omvæltningerne i forbindelse med løsrivelse. Lederen af dette råd var Hap.
Ingen af Prinsens personale ønskede at præsentere en åbenbaring på en måde der ville komplicere evolutionen; de præsenterede kun åbenbaringen som et højdepunkt, da de havde udtømt evolutionens kræfter. Men Hap gav efter for ønsket af byens indbyggere om at etablere en form for religiøs tjeneste. Hans gruppe forsynede Dalamatianerne med syv lovsange for tilbedelse, og gav dem også det daglige taksigelsesvers samt lærte dem "Faderens bøn," som var:
. "Alles Fader, hvis søn vi ære, se ned på os med velvilje. Fri os fra frygten for alt undtagen dig. Gør os til behag for vores guddommelige lærere og lad altid sandheden være på vores læber. Fri os fra vold og vrede; Giv os respekt for vores ældre og det, der tilhører vores naboer. Giv os i denne sæson grønne enge og frugtbare flokke for at glæde vores hjerter. Vi beder for en hurtig ankomst af den lovede Opløfter, og vi ønsker at gøre din vilje i denne verden som andre gør i verdener langt væk."
Selv om Prinsens personale var begrænset til naturlige midler og almindelige metoder for at forbedre racerne, så understregede de løftet om den Adamiske gave i form af en ny race som målet for den senere evolutionære vækst efter at den biologiske udvikling havde nået sit højdepunkt.
7. Vogterne af liv og helbred. Dette råd blev anvendt til at indføre sundhed og fremme af simpel hygiejne og blev ledet af Lut.
Dets medlemmer lærte meget, der gik tabt under forvirringen af de efterfølgende tidsaldre, for aldrig at blive genopdaget indtil det tyvende århundrede. De lærte menneskeheden, at tilberedning af mad, kogning og stegning, var et middel til at undgå sygdom; og at en sådan tilberedning væsentligt reduceret spædbørnsdødelighed og understøttede tidlig fravænning.
Mange af de tidlige lærdomme fra Luts sundhedsvogtere overlevede blandt stammerne på jordens helt frem til Moses dage, selv om de blev meget forvrænget og væsentligt ændret.
Den store hindring for at fremme hygiejne blandt disse uvidende folk bestod i, at de egentlige årsager til mange sygdomme var for små til at de kunne ses med det blotte øje, og fordi de alle havde et overtroisk hensyn for ilden. Det krævede tusinder af års overtalelse at få dem til at brænde affald. I mellemtiden blev de opfordret til at begrave deres rådnende affald. Det store sanitære fremskridt under denne epoke kom fra udbredelsen af viden om solens helsebringende og sygdomsdræbende egenskaber.
Før prinsens ankomst, havde badning udelukkende været en religiøs ceremoniel. Det var faktisk svært at overtale primitive mennesker til at vaske deres kroppe som en sundheds praksis. Lut formåede til sidst de religiøse lærere til at inkludere rengøring med vand som en del af de rensnings ceremonier som skulle praktiseres i forbindelse med andagten ved middagstid, en gang om ugen, i tilbedelsen af Faderen.
Disse sundhedsvogtere forsøgte også at indføre brugen af håndtryk i stedet for spyt ombytning eller blod drikning som en personlig måde at konsolidere venskab og som et tegn på gruppe loyalitet. Men når disse primitive folkeslag følte sig fri fra det tvingende pres fra deres højerestående ledere tog det ikke lang tid før de vende tilbage til deres tidligere sundhedsdræbende og sygdomsfremkaldende metoder af uvidenhed og overtro.
8. Det planetariske råd for kunst og videnskab. Dette korps gjorde meget for at forbedre produktions teknologi for tidlige mennesker og for at ophøje hans begreber om skønhed. Deres leder var Mek.
Kunst og videnskab var der ikke meget af i verden, men Dalamatianerne lærte de simpleste grundlæggende principper i fysik og kemi. Pottemageri blev avancerede, alle dekorative kunstarter blev forbedret og menneskehedens skønhedsidealer blev løftet betydeligt. Men musik gjort små fremskridt indtil efter ankomsten af den violette race.
Disse primitive mennesker ville ikke samtykke til at eksperimentere med dampkraft, på trods af deres lærers gentagne opfordringer; de kunne aldrig overvinde deres store frygt for eksplosionskraften i indesluttet damp. De blev dog til sidst overtalt til at arbejde med metaller og ild, selv om et stykke rødglødende metal var et frygtindgydende objekt til disse tidlige mennesker.
Mek gjorde meget for at fremme Andoniternes kultur og forbedrede de blå menneskers kunst. En blanding af de blå mennesker og Andons arvelinje resulterede i en kunstnerisk begavet type, og mange af disse blev mesterlige billedhuggere. De arbejdede ikke i sten eller marmor, men deres værker af ler, hærdede i ovne, prydede Dalamatias haver.
Store fremskridt blev gjort i hjemmets kunstfærdigheder, hvoraf de fleste gik tabt under oprørets lange og mørke tidsaldre, for aldrig at blive genopdaget indtil moderne tid.
9. Styrelsen for avancerede stammerelationer. Denne gruppe fik til opgave at arbejde med at bringe det menneskelige samfund op til niveauet for statsdannelse. Deres leder var Tut.
Disse ledere bidrog meget til at skabe indbyrdes stammeægteskaber. De fremmede frieri og ægteskab efter behørig overvejelse og fuld mulighed for partnerne til at stifte bekendtskab. De rent militære krigsdanse blev forfinet og gjort til at tjene værdifulde sociale formål. Mange konkurrenceprægede kampe blev indført, men disse fortidens mennesker var et alvorlig folk; meget lidt humor prydede disse tidlige stammer. Kun ganske få af disse fremgangsmåder overlevede den efterfølgende opløsning af planetarisk oprør.
Tut og hans medarbejdere arbejdede på at fremme fredelige sameksistens mellem grupperne, for at regulere og humanisere krigsførelse, for at koordinere relationerne mellem stammerne og forbedre styringen af stammefolkene. I nærheden af Dalamatia udvikledes en mere avanceret kultur, og disse forbedrede samfunds relationer påvirkede meget positivt de mere fjerntliggende stammer. Det civilisationens mønster, der var fremherskende på Prinsens hovedkvarter afveg meget fra det barbariske samfund som udviklede sig andre steder, ligesom det tyvende århundrede samfund i Kapstaden, Sydafrika, er helt anderledes end de meget små buskmænds primitive kultur mod nord.
10. Højeste domstol for koordinering mellem stammerne og samspillet mellem racerne. Dette øverste råd blev ledet af Van og udgjorde klageretten for alle de andre ni øvrige kommissioner med tilsyn til menneskelige anliggender. Dette råd havde en udbredt funktion, det var betroet med alle spørgsmål af jordisk betydning, der ikke udtrykkeligt er tildelt de andre grupper. Dette udvalgte korps var blevet godkendt af Konstellationsfædrene på Edentia før dets medlemmer fik bemyndigelse til at påtage sig opgaven i Urantia øverste domstol.


6. PRINSENS REGERINGSTID

Graden af en verdens kultur måles med dets indfødte væseners sociale arv, og kulturens spredningshastighed bestemmes udelukkende af dets indbyggers evnen til at forstå nye og avancerede ideer.

Slaveri til traditioner afstedkommer stabilitet og samarbejde ved følelsesmæssigt at forbinde fortiden med nutiden, men det kvæler også initiativ og slavebinder personlighedens kreative kræfter. Hele verden var fastlåst i et dødvande af traditionsbundne sæder og skikke da Caligastias et hundrede ankom og begyndte at forkynde det nye evangelium om det individuelle initiativ for de sociale grupper på den tid. Dette velgørende styre blev imidlertid meget hurtigt afbrudt, at racerne aldrig helt er blevet fri fra sædvanernes slaveri; Urantia domineres vedvarende urimeligt af moden og den generelle brug.
Caligastias et hundrede - kandidaterne fra beboelsesverdnerne i Satania - var fortrolige med kunst og kultur i Jerusem, men sådan en viden er næsten værdiløs på en barbarisk planet befolket af primitive mennesker. Disse kloge væsener vidste bedre end at påbegynde en pludselig forvandling, eller masseomfattende opløftelse af tidens primitive menneskeracer. De forstod godt at menneskeracerne skulle udvikle sig langsomt, og de afstod klogt fra alle radikale forsøg på at ændre menneskets måde at leve på jorden.
Hver af de ti planetariske kommissioner, begyndte langsomt og naturligt at starte de interesser de var betroet. Deres plan bestod i at tiltrække de bedste hjerner fra de omkringliggende stammer og efter uddannelse at sende dem tilbage til deres folk som udsendinge for samfundsmæssige forbedringer.
Fremmede udsendinge blev aldrig sendt til en race, undtagen efter specifik anmodning fra folket. De, der arbejdede for opløftning og fremme af en given stamme eller race var altid indfødte i denne stamme eller race. De et hundrede forsøgte ikke at påtvinge en anden stamme de vaner og skikke fra en højerestående racegruppe. Altid arbejdede de tålmodigt med at opløfte og fremme de tidsbestemte skikke i hver race. De enkelte mennesker på Urantia bragte deres egne sociale skikke til Dalamatia, ikke for at veksle dem til nye og bedre metoder, men for at få dem opløftet ved kontakt med en højere kultur og af samværet med højerestående sind. Processen var langsom, men meget effektiv.
Lærerne i Dalamatia forsøgte at tilføje et bevidst socialt udvalg til den rent naturlige udvælgelse i den biologiske evolution. De forstyrrede ikke de menneskelige samfund, men de accelererede markant deres normale og naturlige udvikling. Deres motiv var at opnå fremskridt gennem evolution og ikke revolution gennem åbenbarelse. Den menneskelige race havde anvendt tidsaldre i at erhverve sig den lille religion og moral de havde, og disse supermennesker vidste bedre end at berøve menneskeheden for disse få fremskridt gennem den forvirring og forfærdelse, som altid bliver følgen, når oplyste og højerestående væsener forsøger at opløfte de tilbagestående racer med for meget uddannelse og for meget information.
Når kristne missionærer går ind i hjertet af Afrika, hvor sønner og døtre antages at forblive under deres forældre opsyn og vejledning gennem hele forældrenes levetid, så afstedkommer dette kun forvirring og nedbrydning af al autoritet, når de i en enkelt generation, forsøger at fortrænge denne praksis ved at undervise, at disse børn bør være frie for alt forældrenes tvang efter at de har nået en alder af enogtyve.

7. LIVET I DALAMATIA

Selv om Prinsens hovedkvarter var udsøgt smukt og designet til at vække respekt hos de primitive mennesker i den tidsalder, var de helt beskedne. Bygningerne var ikke særlig store, fordi det var disse importerede lærers hensigt gennem introduktion af dyrehold at tilskynde til eventuel udvikling af landbruget. Indenfor byens mure var der tilstrækkelig med land til at sikre græsning og havearbejde til at brødføde en befolkning på omkring tyve tusind.
Det indvendige af tempel for tilbedelse i byens centrum og de ti rådsbygninger for de overvågende grupper af supermennesker var faktisk smukke kunstværker. Selve boligerne var modeller for pænhed og renlighed, alt var meget enkel og helt primitivt sammenlignet med senere dages udvikling. På dette hovedkvarteret for kultur blev der ikke anvendt metoder, som ikke naturligt hørte hjemme på Urantia.
Prinsens legemlige personale rådede over enkle og eksemplariske bopæle som de opretholdt som hjem til det formål at inspirere og positivt påvirke de studerende observatører som besøgte verdens sociale centrum og uddannelseshovedkvarter.
Familielivets bestemte mønster, at de levende fra en familie var sammen i en bolig på et forholdsvis fast sted datere sig fra disse tider med Dalamatia og var hovedsagelig på grund af de et hundrede og deres elevers eksempel og på den undervisning de gav. Hjemmet som en social enhed blev aldrig en succes indtil supermændene og superkvinderne i Dalamatia lærte menneskeheden at elske og planlægge deres børnebørn og deres børnebørns børn. Den vilde elsker sit barn, men det civiliserede menneske elsker også sit barnebarn.
Medlemmerne af Prinsens personale levede sammen som fædre og mødre. Sandt nok, de havde ingen børn af deres egne, men de halvtreds mønsterhjem i Dalamatia gav altid beskyttelse, til mindst fem hundrede adopterede småbørn indsamlet fra de højerestående familier blandt Andoniske og Sangik racerne; mange af disse børn var forældreløse. De fik fordel af disse vidunderlige forældres undervisning og uddannelse; og senere, efter tre år i Prinsens skoler (de startede i tretten til femten års alderen), var de klar til ægteskab og klar til at modtage deres rolle som Prinsens udsending til de nødlidende stammer i deres respektive racegrupper.
Fads ansvar for undervisningsplanen i Dalamatia, blev gennemført som en faglig skole, hvor eleverne lærte gennem at gøre, og arbejdede sig igennem daglige udførelser af nyttige opgaver. Denne uddannelsesplan ignorerer ikke tænkningen og følelserne i udviklingen af karakter; men prioriterede den manuel træning. Undervisningen var både individuel og kollektiv. Eleverne blev undervist af både mænd og kvinder og af begge i fællesskab. Halvdelen af denne gruppeundervisning var opdelt efter køn; den anden halvdel var fælles skole. Eleverne fik individuel undervisning i håndens færdigheder og blev socialiseret i grupper eller klasser. De blev uddannet til at omgås med yngre grupper, ældre grupper og selv voksne, såvel som at samarbejde med dem på egen aldre. De blev også fortrolige med sådanne sammenslutninger som familiegrupper, spille trupper, og skoleklasser.
Blandt de senere studerende i Mesopotamien som var uddannet til at arbejde med deres respektive racer var Andoniterne fra højlandet i det vestlige Indien sammen med repræsentanter for de røde og de blå mennesker; endnu senere ankom der også et mindre antal af den gule race.
Hap præsenterede disse tidlige racer med en moralsk lov. Denne kode blev kendt som "Faderens Vej", og omfattede følgende syv bud:
1. Du bør ikke frygte eller tilbede nogen anden Gud end Faderen.
2. Du må ikke være ulydig mod Faderens Søn, verdens hersker, eller vise manglende respekt for hans overmenneskelige medarbejdere.
3. Du må ikke tale en løgn, når du står foran folkets dommere.
4. Du må ikke dræbe mænd, kvinder eller børn.
5. Du må ikke stjæle din nabos varer eller kvæg.
6. Du må ikke røre din vens kone.
7. Du må ikke udvise manglende respekt for dine forældre eller til de ældste i stammen.
Det var loven i Dalamatia i næsten tre hundrede tusind år. Mange af de sten, hvorpå denne lov blev indskrevet ligger nu under vandet ud for kysten af Mesopotamien og Persien. Det blev en skik for hver dag i ugen at holde et af disse bud i tankerne, bruge det til hilsen og taksigelse til måltiderne.
Tidsmåling i disse tidsaldre var baseret på månens kredsløb, denne periode bliver regnet som 28 dage. Foruden opdeling af dag og nat, var dette den eneste tidsregning disse tidlige folkeslag kendte. Ugens syv dage blev indført af lærerne i Dalamatia og voksede ud af, at syv var en fjerdedel af otteogtyve. Betydningen af nummer syv i superuniverset gav dem utvivlsomt mulighed for at indføre en åndelig påmindelse i den fælles tidsregning. Der findes ingen naturlig oprindelse for den ugentlige periode.
Landet omkring byen var ganske godt befolket indenfor en radius af et hundrede og tres kilometer. Umiddelbart omkring byen, var hundredvis af kandidater fra Prinsens skoler involveret i husdyrbrug og udførte i øvrigt de instruktioner, som de havde fået fra hans stab og deres talrige menneskelige hjælpere. Nogle få andre var involveret i landbrug og gartneri.
Mennesket er ikke bestemt til at henslæbe sin tilværelse i landbruget som straf for formodede synd. "I dit ansigts sved skal du spise markernes frugter" var ikke en sætning om straf udtalt på grund af menneskets deltagelse i tåbeligheder af Lucifers oprør under ledelse af den forræderiske Caligastia. Dyrkningen af jorden indgår som en naturlig del i etableringen af en fremadskridende civilisation på de evolutionære verdner, og dette påbud var det centrale for al undervisning af Planetprinsen og hans personale for alle de tre hundrede tusinde år, der forløb mellem deres ankomst på Urantia og de tragiske dage, hvor Caligastia forende sin skæbne med rebellen Lucifers skæbne. Arbejdet med jorden er ikke en forbandelse; snarere er det den højeste velsignelse til alle, der således tillades at nyde den mest menneskelige af alle menneskelige aktiviteter.
Da oprøret brød ud havde Dalamatia en fastboende befolkning på næsten seks tusinde. Dette antal omfatter de almindelige studerende, men omfattede ikke besøgende og observatører, som altid udgjorde mere end tusind. Men du kan næsten ikke have nogen idé om de fantastiske fremskridt under disse for lang tid siden fjerne tider; praktisk taget alle de vidunderlige resultater som menneskene havde opnået i disse tider blev udslettet af den forfærdelige forvirring og det ødelæggende åndeligt mørke, der fulgte Caligastias bedrag og oprør.


8. CALIGASTIAS ULYKKE

Når man ser tilbage over Caligastia lange karriere, finder vi kun et iøjnefaldende træk ved hans adfærd, der kunne have krævet opmærksomhed; han var ultraindividualistisk. Han var tilbøjelig til at tage parti med næsten begge sider af en protest, og han sympatiserede normalt med dem, der gav mildt udtryk for underforstående kritik. Vi observerede den tidlige forekomst af denne tendens til at være utålmodig under autoritet og for mildt utilfredshed under alle former for tilsyn. Endda lidt fornærmet over de ældres råd og noget rastløs under overordnet autoritet, ikke desto mindre, når en test var kommet, havde han altid vist sig loyal over for universets herskere og lydig mod Konstellationsfædrenes påbud. Ingen reelle fejl blev nogensinde fundet i ham før tidspunktet for hans skammelige forræderi mod Urantia.
Det skal bemærkes, at både Lucifer og Caligastia var blevet tålmodigt instrueret og kærligt advaret angående deres kritiske tendenser og den snigende udvikling af deres stolthed over deres eget jeg og den tilhørende overdrevet følelse af egen selvhøjtidelighed. Alle disse forsøg på at hjælpe var blevet fejlfortolket som uberettiget kritik og som uberettiget indgreb i deres personlige friheder. Både Caligastia og Lucifer vurderede, at deres venlige rådgivere selv var drevet af disse meget forkastelige motiver, der var begyndt at dominere deres egen forvrængede tænkning og misforståede planlægning. De bedømte deres uselviske rådgivere efter deres egen voksende egoisme.
Fra Prins Caligastias ankomst, udviklede den planetarisk civilisation sig på ganske normal vis i næsten tre hundrede tusind år. Bortset fra at Urantia var en sfære for livsmodifikation og derfor udsat for en lang række uregelmæssigheder og usædvanlige episoder af evolutionær udsving, så fortsatte verden meget tilfredsstillende i sin planetariske udvikling helt frem til tiden for Lucifers oprør og Caligastias samtidige forræderi. Alle efterfølgende historier er blevet betydelig ændret af denne katastrofale bommert, såvel som af Adam og Eva efterfølgende mislykket forsøg på at opfylde deres planetariske mission.
Prinsen af Urantia gik ind i mørket på tidspunktet for Lucifers oprør og kastede således planeten ud i en langvarig forvirring. Han blev efterfølgende frataget sin suveræne status gennem en koordineret handling af konstellationsherskere og andre univers myndigheder. Han delte den isolerede Urantias uundgåelige omstændigheder ned til tidspunktet for Adams ophold på planeten og bidrog delvis til aborten af planen med at opløfte de dødelige racer gennem tilskud af livsblodet fra den nye violette race - Adam og Evas efterkommere.
Den faldne Prins evne til at bringe uorden i menneskelige forhold blev enormt indskrænket af Machiventa Melchizedeks inkarnation i dødelige form under Abrahams dage; og senere, under Michaels liv i kødelig form, blev denne forræderiske prins til sidst frataget al magt på Urantia.
Selvom doktrinen om en personlig djævel på Urantia, havde et vis grundlag i den planetariske tilstedeværelse af den forræderiske og uretfærdig Caligastia, så var den alligevel helt fiktiv i dens lære, at en sådan "djævel" kunne påvirke det normale menneskelige sind mod dets frie og naturlige valg. Selv før Michaels overdragelse på Urantia, var hverken Caligastia eller Daligastia nogensinde i stand til at undertrykke dødelige eller tvinge enhver normal person til at gøre noget mod den menneskelige vilje. Menneskets frie vilje er øverste i moralske anliggender; selv den iboende Tankeretter nægter at tvinge mennesket til at tænke en eneste tanke eller til at udføre en enkelt handling mod menneskets egen vilje valg.
Frataget al magt til at skade hans tidligere undersåtter afventer denne verdens rebel nu den endelig dom, der afsiges af Dagenes Ældste i Uversa, over alle, der deltog i Lucifers oprør.

[Præsenteret af en Melkisedek af Nebadon.]

Publiceret 29 april 2017

« prev top next »

Copyright 2015 Urantia Foundation

Powered by CMSimple | Template: ge-webdesign.de | Login


---------
bogen om urantia ------------- urantiabogen ---------------