Urantia bogen i Danmark – 47. De syv mansoniaverdner

47. De syv mansoniaverdner

URANTIA BOGEN. KAPITEL 47. DE SYV MANSONIAVERDNER

SKABERSØNNEN talte under sit ophold på Urantia om de ”mange boliger i Faderens univers”. I en vis betydning så er alle de seksoghalvtreds verdner som omgiver Jerusem indrettet på de opstigende dødeliges overgangskultur, men de syv satellitter til verden nummer et er mere bestemt kendt som mansoniaverdnerne.

Selve overgangsverdenen nummer et er helt udelukkende indrettet på opstigningsaktiviteter og fungerer som hovedkvarter for det finaliterkorps som er forordnet til Satania. Denne verden tjener nu som hovedkvarter for mere end hundrede tusind kompagnier af finaliter, og der er tusind forherligede væsener i hver og en af disse grupper.

Når et system er etableret i lys og liv, og da mansoniaverdnerne den ene efter den anden ophører med at tjene som uddannelsesstationer for de dødelige, overtages de af den voksende finaliter befolkning som samles i disse ældre og mere fuldendte systemer.

Morontia vejlederne og Melkisedekerne har ansvaret for de syv mansoniaverdener. Der findes en tjenestegørende guvernør i hver verden, og han er direkte ansvarlige overfor herskerne i Jerusem. Uversa mæglerne har hovedkvarter i hver mansoniaverden, og i nærheden findes de Tekniske Rådgivers tilholdssted. Omvekslingslederne og de himmelske kunstnere opretholder gruppehovedkvarter i hver og en af disse verdner. Spirongerne fungerer fra og med mansoniaverden nummer to, mens alle syv, ligesom de øvrige planeter for overgangskultur og hovedkvartersverdnerne, er rigelig forsynet med spornagier som er standard skabte.

1.   FINALITERNES VERDEN

Selv om det kun er finaliter og visse grupper af regenereret børn samt disses plejere som er bosiddende i overgangsverden nummer et, så er der sørget for underholdning af alle klasser af åndevæsener, overgangsdødelige og gæstestuderende. Spornagierne, som fungerer i alle disse verdner, er gæstfrie værter for alle væsener som de kan skelne. De har en svag følelse af finaliternes eksistens men kan ikke se dem. Antagelig forholder de sig til dem på stort set samme måde som i gør til englene i jeres nuværende fysiske tilstand.

Skønt finaliter verden er en sfære af udsøgt fysisk skønhed og ekstraordinære morontia udsmykning er den store åndebygning i aktiviteternes midte, finaliternes tempel, ikke synlig uden ydre hjælp for det materielle eller nye morontiasyn. Energiomformerne er i stand til at synliggøre disse realiteter for opstigende dødelige, og fra tid til anden fungerer de således, såsom ved de begivenheder hvor mansoniaverdnernes studerende klassevis samles på denne kultursfære.

Under hele jeres liv i mansoniaverdnerne er i på sin vis åndelig bevidst om tilstedeværelsen af dine forherligede brødre som har opnået Paradiset, men det er meget opfriskende, nu og da, virkelig at se dem således som de fungerer i deres hovedkvartersboliger. Spontant kan i ikke selv se finaliterne førend i har fået sandt åndesyn.

I den første mansoniaverden må alle overlevende klare de krav som forældrekommissionen fra deres fødselsplanet stiller. Den nuværende kommission for Urantia består af tolv forældrepar, for nylig ankommet, som har haft erfaring med at fostre tre eller flere børn op til ungdomsårene. Tjenesten i denne kommission er roterende og i regel kun for ti år. Alle, som det ikke lykkes at tilfredsstille kommissionsmedlemmernes krav, hvad angår deres forældreerfaring må yderligere kvalificere sig gennem tjeneste i de materielle Sønners hjem i Jerusem eller til dels i prøvetidsbørnehjemmet i finaliternes verden.

Men uafhængig af forældreerfaring gives de forældre i mansoniaverdnerne, som har voksende børn i prøvetidsbørnehjemmet alle muligheder for at samarbejde med morontiavogterne af disse børn angående deres undervisning og træning. Disse forældre har tilladelse til at rejse derhen på besøg så ofte som fire gange om året. Og det er en af de mest rørende smukke scener under hele opstigningsforløbet, at se forældrene fra mansoniaverdnerne omfavne deres materielle efterkommere ved lejlighederne for deres periodiske pilgrimsfærd til finaliter verden. Mens den ene eller begge forældre kan tænkes at forlade en mansoniaverden tidligere end barnet er de meget ofte samtidig der under en periode.

Ingen opstigende dødelig kan undgå erfaring med at opfostre børn - deres egne eller andres - enten i de materielle verdner eller senere i finaliter verden eller i Jerusem. Fædre må gennemgå denne væsentlige erfaring lige så sikkert som mødre. Det er en uheldig og fejlagtig opfattelse som moderne folk har på Urantia, at børn først og fremmest er moderens opgave. Børn behøver en far lige så vel som en mor, og faderen behøver denne forældreerfaring lige så meget som moderen.

2. PRØVETIDSBØRNEHJEMMET

De skoler som i Satania modtager småbørn er beliggende i finaliter verden, den første af Jerusems sfærer for overgangskultur. Disse småbørnsskoler er foretagende som helligere sig til at nære og uddanne tidens børn, inklusiv dem som er døde i rummets evolutionære verdner inden de har erhvervet status som individer i universets register. I tilfælde af at en eller begge af et sådan barns forældre overlever udnævner skæbnevogteren sin egen kerub til beskyttelse af barnets potentielle identitet og overdrager ansvaret til keruben for at overføre denne uudviklet sjæl til at tages hånd om af mansoniaverdens lærer i morontiaverdnernes prøvetidshjem for børn.

Det er disse samme keruber, som er blevet alene, som i egenskab af mansoniaverdens lærere under Melkisedekernes tilsyn opretholder sådanne omfattende uddannelsestjenester for at træne finaliternes prøvetidsprotegé. Disse finaliternes protegéer, disse småbørn til opstigende dødelige, personaliseres altid nøjagtig efter den fysiske status de havde ved tiden for deres død, med undtagelse af potentialet for reproduktion. Denne opvækkelse sker nøjagtig ved den tid da barnets forældre ankommer til den første mansoniaverden. Og siden gives disse børn alle muligheder, sådan som de er, til at vælge den himmelske vej præcis som de ville havde valgt i de verdner hvor døden alt for tidlig afsluttede deres livsforløb.

I børnehjemsverden grupperes de væsener som er på prøvetid i overensstemmelse med om de har Rettere eller ikke, for Retterne kommer for at tage bolig i disse materielle børn på samme måde som i tidens verdener. Børn, som er i en alder, hvor de endnu ikke har Rettere passes i familier med fem børn, i aldersgruppen fra under et år og op til omtrent fem år, den tid hvor Retteren ankommer.

Alle børn i de udviklende verdener som har Tankerettere men som før deres død ikke havde gjort deres valg vedrørende det livsforløb som fører til Paradiset, genpersonaliseres også i systemets finaliter verden, hvor de ligeledes vokser op i de Materielle Sønners og deres medarbejders familier, så som de små som kom uden Rettere men som senere får en Mysterieledsager, når de har opnået den alder som er fornøden for at gøre et moralsk valg.

Alle børn og unge som bebos af Rettere opdrages også i finaliter verden i familier af fem børn, i alderen mellem seks og fjorten; tilnærmelsesvis består disse familier af børn som er seks, otte, ti, tolv og fjorten år. Når de har truffet deres endelige valg efter at være fyldt seksten år overgår de til den første mansoniaverden og begynder deres opstigning til Paradiset. En del gør deres valg før denne alder og går videre til opstigningssfærerne, men der findes få børn under seksten års alderen, regnet efter Urantias norm, i mansoniaverdnerne.

Serafvogterne passer disse børn i finaliter verdens prøvetidshjem præcis ligesom de åndelige ministre for de dødelige på de evolutionære planeter, mens de trofaste spornagier sørger for deres fysiske behov. Og på denne måde vokser disse børn op i overgangskulturen til det tidspunkt, hvor de gør sig deres endelige valg.

Hvis der ikke er gjort noget valg angående opstigningslivet, når det materielle liv har nået sin afslutning, eller hvis disse tidens børn definitivt har besluttet sig mod Havona eventyret, afslutter døden automatisk deres prøvetidslivsforløb. Der forekommer ingen domstolsbehandling i sådanne tilfælde; der findes ingen opstandelse fra en sådan anden død. De bliver helt enkelt, som om de aldrig har været.

Men hvis de vælger Paradisets vej til perfektion, gøres de umiddelbart klar til overførsel til den første mansoniaverden, hvor mange af dem ankommer i tide til at blive forenet med deres forældre i opstigningen til Havona. Efter at være passeret gennem Havona og er nået frem til Guddommene, udgør disse bjærgede sjæle af dødelig oprindelse Paradisets permanente opstigende befolkning. Disse børn som er blevet berøvet den værdifulde og væsentlige evolutionære erfaring i de dødeliges fødselsverdner optages ikke i Finalitkorpsene.

3.   DEN FØRSTE MANSONIAVERDEN

I mansoniaverdnerne fortsætter de genopvækkede dødelige overlevende deres liv netop der hvor de sluttede, da døden indtræf. Når du rejser fra Urantia til den første mansoniaverden vil du mærke en betydelig forandring, men hvis du var kommet fra en mere normal og progressiv sfære i tiden ville du knap mærke forskellen, med undtagelse af det faktum, at du havde en anderledes krop; hylstret af kød og blod er efterladt i fødselsverden.

Selve centret for alle aktiviteter i den første mansoniaverden er opstandelseshallen, det enorme tempel for personlighedssammensætning. Denne kæmpe struktur udgør det centrale samlingssted for de serafiske skæbnevogtere, Tankeretterne og opstandelsens ærkeengle. Livsbærerne fungerer også sammen med disse himmelske væsener ved genopvækkelsen af de døde.

Afskrifterne af det dødelige sind og de aktive mønstre af det skabte væsens sind udgør, i den form de er overført fra de materielle niveauer til de åndelige, de frakoblede Tankeretters individuelle besiddelse; disse sindets, hukommelsens og væsenpersonlighedens åndelige faktorer er for evigt en del af disse Rettere. Den skabtes sindsmatrix og identitetens passive potentiale findes i morontiasjælen hvis bevarelse er betroet de serafiske skæbnevogtere. Og det er genforeningen af morontiasjælen, som er betroet seraferne, og åndesindet, som er betroet Retterne, som på ny samler væsenpersonligheden og indebærer genopstandelsen af en sovende overlevende.

Hvis en forbigående personlighed af dødelig oprindelse aldrig på ny blev sammensat på denne måde ville de åndelige elementer fra en sådan ikke-overlevende dødelig væsen for evigt fortsætte som en integreret del af den individuelle erfaringsmæssige begavelse hos den Retter som en gang boede i denne dødelig.

Fra det Nye Livets tempel strækker der sig syv radiale fløjbygninger, opstandelseshallerne for de dødelige racer. Hver og en af disse strukturer er afset til sammensætningen af personlighederne fra en af de syv racer i tiden. Der findes hundrede tusind personlige opstandelseskamre i hver og en a disse syv fløje, som slutter i cirkelrunde haller som ved klassevis opstandelse tjener som opvækkelseskamre for op til en million individer. Disse haller omgives af kamre for sammensætning af personligheder fra de blandede racer i de normale verdener fra tiden efter Adam. Uanset hvilken teknik, som kan tænkes anvendt på de enkelte verdener af tid i forbindelse med opstandelser som er specielle eller som gælder hele domsperioden, sker den virkelige og bevidste genforening af den faktiske og fuldstændige personlighed i opstandelseshallerne i mansoniaverden nummer et. Gennem hele evigheden vil i tænke tilbage på de dybe erindringsbilleder af hvordan i først bevidnede denne opstandelses morgen.

Fra opstandelseshallerne fortsætter du til Melkisedekernes sektor, hvor du bliver anvist permanent bolig. Du har derefter ti dage med personlig frihed. Det står dig frit at udforske omgivelserne rundt om dit nye hjem og gøre dig fortrolig med det program som umiddelbart er forestående. Du har også tid til at tilfredsstille din længsel efter at konsultere registret og besøge dine kære og andre jord venner, som er gået forud for dig til disse verdner. Ved afslutningen af din ti dages periode, begynder du det andet skridt på vejen til Paradiset, for mansoniaverdnerne er i selve virkeligheden uddannelsesverdener, ikke kun opholdsplaneter.

I mansoniaverden nummer et (eller en anden i tilfælde af avanceret status) genoptager du din intellektuelle uddannelse og åndelig udvikling nøjagtig på det niveau hvor de blev afbrudt af døden. Under tiden mellem døden på planeten, eller forvandlingen, og opstandelsen i mansoniaverden opnår mennesket absolut ingenting bortset fra en erfaring af overlevelse som et faktum. Du begynder over på den anden siden præcis der hvor du sluttede hernede.

Næsten hele livet i mansoniaverden nummer et angår rettelse af mangler. De overlevende som ankommer til denne første opholdssfære fremviser så mange og så forskellige karakterdefekter som skabte væsener og så mange mangler i erfaring som dødelig, at de fleste aktiviteter i denne verden gælder om at korrigere og helbrede denne mangeartede arv fra det kødelige liv i de materielle evolutionære verdner i tid og rum.

Opholdet i mansoniaverden nummer et er afset til at udvikle de dødelige overlevende i det mindste op til det niveau som i de normale evolutionære verdner råder under domsperioden efter Adam. Åndeligt er mansoniaverdens studerende naturligvis langt mere avancerede end dette stadium, som kun gælder den menneskelige udvikling.

Hvis du ikke tilbageholdes i mansoniaverden nummer et synker du ved afslutningen af disse ti dage gå ind i forvandlingssøvnen og rejser til verden nummer to, og hver tiende dag derefter avancerer du på denne måde til ankommer til den verden du er blevet forordnet til.

Centrum af mansoniaverdens syv større administrationscirkler optages af Morontialedsagernes tempel; de er personlige vejledere som er anvist til opstigende dødelige. Disse ledsagere er efterkommere til lokaluniversets Moderånd, og der findes flere millioner af dem i Satanias morontiaverdner. Foruden dem som er forordnet som gruppeledsagere kommer du til at have meget at gøre med tolkene og oversætterne, bygningsvogterne og ekskursionslederne. Alle disse ledsagere har et godt samarbejde med alle dem som er beskæftiget med at udvikle dine personlighedsfaktorer vedrørende sind og ånden i morontiakroppen.

Når du begynder i den første mansoniaverden er der anvist en Morontialedsager til hver kompagni på et tusind opstigende dødelige, men du vil komme til at møde et større antal af dem efterhånden som du gør fremskridt gennem de syv mansoniasfærer. Disse smukke og alsidige væsener er selskabelige kammerater og charmerende vejledere. Det står dem frit for at følges med individer eller udvælge grupper til hvilken som helst af sfærerne for overgangskultur, inklusiv satellitverdnerne. De er ekskursionsvejledere og fritidskammerater for alle opstigende dødelige. Ofte ledsager de grupper af overlevende under periodiske besøg til Jerusem, og mens du er der, kan du hvilken som helst dag gå til registersektoren i systemhovedstaden og møde opstigende dødelige fra alle syv mansoniaverdner, for de kan frit rejse frem og tilbage mellem deres bopælsverden og systemhovedkvarteret.

4.   DEN ANDEN MANSONIAVERDEN

På denne sfære bliver du nærmere bekendt med mansoniaverdens liv. Morontialivets grupperinger begynder at tage form; arbejdsgrupper og sociale organisationer begynder at fungere, samfundet antager formelle proportioner og de avancerede dødelige indvier nye samfundsprogrammer og styrelsesformer.

Med Ånden fusionerede overlevende opholder sig i mansoniaverdnerne sammen med de opstigende dødelige som er fusioneret med Retteren. Selvom der findes forskelle mellem de forskellige klasser af himmelsk liv, så er de alle venlige og omgængelige. I alle opstigningsverdner finder man ingenting som kan sammenlignes med menneskelig intolerance og de diskrimineringer som hensynsløse kastesystemer forårsager.

Når du stiger op gennem den ene efter den anden af mansoniaverdnerne bliver de mere fyldt med fremrykkende overlevendes morontiaaktiviteter. Under den videre rejse vil du opdage, at mansoniaverdnerne fremviser mere og mere af Jerusems kendetegn. Glashavet optræder for første gang i den anden mansoniaverden.

En nylig udviklet og tilpasset justeret morontiakrop erhverves hver gang, der sker en opflytning fra en mansoniaverden til en anden. Du falder i søvn ved tiden for den serafiske transport og vågner op med den nye men uudviklet krop i opstandelseshallerne, på stort set samme måde som da du ankom til mansoniaverden nummer et, undtagen at Tankeretteren ikke forlader dig under denne overgangssøvn mellem forskellige mansoniaverdner. Din personlighed forbliver intakt efter at du en gang er overgået fra de evolutionære verdner til den første mansoniaverden.

Retterens hukommelse forbliver helt intakt hos dig under din opstigning gennem morontialivet. De mentale associationer som udelukkende var animalistiske og helt materielle forsvandt helt naturligt sammen med den fysiske hjerne, men af alt som var værdifuldt i dit mentale liv og som havde overlevelsesværdi skabte Retteren en genpart og den bevares som en del af den personlige hukommelse under hele opstigningsforløbet. Du vil være bevidst om alle dine værdifulde erfaringer, når du avancerer fra en mansoniaverden til en anden og fra en sektor af universet til en anden - endda til Paradiset.

Selvom I har morontiakroppe fortsætter i gennem alle disse syv verdener med at spise, drikke og hvile. I indtager morontiaklassens føde som hører til et rige af levende energi ukendt i de materielle verdener. Både mad og vand udnyttes fuldt ud i morontiakroppen, der forekommer ingen restaffald. Betænk: mansoniaverden nummer et er en meget materiel sfære, som kun fremviser den første begyndelse af morontiaregimet. Du er vedvarende næsten menneske og ikke kommet særlig langt fra de begrænsende synspunkter som kendertegner de dødeliges liv, men hver verden medfører klare fremskridt. Fra sfære til sfære bliver du mindre materiel, mere intellektuel og en anelse mere åndelig. De åndelige fremskridt er størst i de tre sidste af disse syv progressive verdener.

De biologiske mangler afhjælpes for en stor dels vedkommende i den første mansoniaverden. Der blev manglerne i de planetariske erfaringer hvad angår seksualliv, familieforhold og forældrefunktion enten korrigeret eller projiceret for fremtidig rettelse blandt de Materielle Sønners familier i Jerusem.

Mansoniaverden nummer to drager i særdeleshed omsorg for fjernelse af alle faser af intellektuel konflikt og for helbredelse af alle former af mental disharmoni. Anstrengelserne med at forstå den morontielle mota betydning, påbegyndt i den første mansoniaverden fortsætter her med større alvorlighed. Udviklingen i mansoniaverden nummer to kan sammenlignes med den intellektuelle status som råder i de idealistiske evolutionære verdners kultur efter Administratorsønnens besøg.

5.   DEN TREDJE MANSONIAVERDEN

Mansoniaverden nummer tre er hovedkvarter for mansoniaverdens lærere. Selvom de fungerer på alle syv mansoniasfærer opretholder de deres gruppehovedkvarter i centrum af skolecirklerne i verden nummer tre. Der findes millioner af disse instruktører i mansonia- og de højere morontiaverdener. Disse avancerede og forherligede keruber tjener som morontialærere hele vejen op fra mansoniaverdnerne til den sidste sfærer for de opstigendes uddannelse i lokaluniverset. De er blandt de sidste der vil ønske dig et kærligt farvel når tiden for afsked nærmer sig, den tid hvor du siger farvel - i det mindste for nogle tidsaldre - til dit fødselsunivers når du bliver serafomsluttet for overførsel til modtagelsesverdnerne i superuniversets mindre sektor.

Når du opholder dig i den første mansoniaverden har du tilladelse til at besøge den første overgangsverden, finaliternes hovedkvarter og systemets prøvetidsbørnehjem for opfostring af uudviklet evolutionære børn. Når du ankommer til mansoniaverden nummer to, får du tilladelse til periodevis at besøge overgangsverden nummer to, hvor morontiavejledernes hovedkvarter for hele Satania og de forskellige morontiaklassers uddannelsesskoler er beliggende. Når du når mansoniaverden nummer tre får du straks tilladelse til at besøge den tredje overgangssfære, engleklassernes hovedkvarter og hjemsted for deres forskellige uddannelsesskoler i systemet. Besøg fra denne verden til Jerusem bliver i stigende grad givende og er af vedvarende voksende interesse for de fremrykkende dødelige.

Mansoniaverden nummer tre er en verden med store personlige og sociale fremskridt for alle som ikke har klaret det tilsvarende til disse kulturcirkler før frigørelsen fra det kødelige liv i deres fødselsverdener. På denne sfære påbegyndes et mere pædagogisk arbejde. Uddannelsen i de to første mansoniaverdner er i følge sin natur mest mangel afhjælpende - negativ - for så vidt som, at det handler om udfyldelse af erfaring fra det kødelige liv. I denne tredje mansoniaverden lægger de overlevende virkelig grunden for deres progressive morontiakultur. Det væsentlige formål med denne uddannelse er at øge forståelse af sammenhængen mellem morontiamota og menneskefilosofi. De overlevende dødelige får nu praktisk indsigt i sand metafysisk. Dette er en virkelig introduktion til den intelligente forståelse af kosmiske betydninger og indbyrdes forhold i universet. Kulturen i den tredje mansoniaverden minder i sin natur om den som råder på en normal beboet planet under tiden efter en Søns overdragelse.

6.   DEN FJERDE MANSONIAVERDEN

Når du ankommer til den fjerde mansoniaverden er du vel inde i dit morontia livsforløb; du er udviklet et godt stykke fra den oprindelige materielle tilværelse. Nu får du tilladelse til at besøge overgangsverden nummer fire for der at blive bekendt med superenglenes, inklusiv de Lysende Aftenstjernes, hovedkvarter og uddannelsesskoler. Gennem venskabelig mellemkomst af disse superengle i den fjerde overgangsverden gøres det muligt for morontiabesøgende under deres periodiske besøg i Jerusem, at komme meget tæt på de forskellige klasser af Guds Sønner, for nye sektorer i systemhovedstaden åbner sig lidt efter lidt for de avancerede dødelige under deres gentagende besøg i hovedkvartersverden. Nye store betydningsfuldheder åbner sig efterhånden for disse opstigendes ekspanderende sind.

I den fjerde mansoniaverden finder den enkelte opstigende bedre sin plads i det arbejde som sker i gruppe og i de funktioner som sker klassevis i morontialivet. De opstigende udvikler her en større værdsættelse af informationsudsendelserne og andre faser af lokaluniversets kultur og fremskridt.

Det er under uddannelsesperioden i verden nummer fire, at de opstigende dødelige for første gang virkelig tager del i selve de fordringer og fornøjelser som morontiaverdnernes sande sociale liv bringer. Der er virkelig en ny erfaring for evolutionære væsener at tage del i sociale aktiviteter som hverken bygger på personlig selvhævdelse eller egennyttig erobring. En ny social ordning introduceres, en som baserer sig på forståelses, sympati af gensidig påskønnelse, uselvisk kærlighed til gensidig tjeneste og en alt overstigende motivation som kommer gennem indsigten om en fælles og højeste skæbne - det ærværdige og guddommelige perfektions mål i Paradiset. De opstigende begynder alle at blive bevidste om, at de kender Gud, åbenbarer Gud, søger Gud og finde Gud.

Den intellektuelle og sociale kultur i denne fjerde mansoniaverden kan sammenlignes med det mentale og sociale liv under tidsalderen efter den Undervisende Søn på planeter med normal evolution. Det åndelige niveau er dog langt overover niveauet i sådan en af de dødeliges verdensorden.

7.   DEN FEMTE MANSONIAVERDEN

Overføringen til den femte mansoniaverden indebærer et meget stort skridt fremad i en morontia fremadskridendes liv. Erfaringen i denne verden er en virkelig forsmag på livet i Jerusem. Her begynder du at indse de loyale evolutionære verdners høje skæbne, for de kan normalt nå op til dette stadium under deres naturlige planetariske udvikling. Kulturen i denne mansoniaverden svarer i almindelighed til kulturen under det tidlige forløb af lys og liv på planeter som gør fremskridt i følge den normal evolution. Heraf kan i forstå, hvorfor det er sådan ordnet, at de højt kultiverede og progressive væsentyper, som blandt andet bebor disse avancerede evolutionære verdner, er undtaget for at gennemgå en eller flere, eller endda alle mansoniasfærerne.

Efter at have lært at beherske lokaluniversets sprog inden du forlader den fjerde mansoniaverden helligere du nu mere tid til at perfektionere din viden i Uversa sprog, for på mesterlig vis, at kunne beherske begge sprog inden du ankommer til Jerusem som fast bosiddende. Alle opstigende dødelige fra systemets hovedkvarter op til Havona er tosproglige. Og derefter er det kun nødvendigt at udvide ordforrådet i superuniversets sprog, mens en yderligere udvidelse er krævet for at bo i Paradiset.

Ved ankomsten til mansoniaverden nummer fem gives pilgrimmen tilladelse til at besøge overgangsverden med tilsvarende nummer, Sønnernes hovedkvarter. Her bliver den opstigende dødelig personlig bekendt med de forskellige grupper af guddommelige sønner. I har hørt om disse fantastiske væsener og har allerede truffet dem i Jerusem, men nu lærer i dem virkelig at kende.

I den femte mansoniaverden begynder du at lære om konstellationens studieverdener. Her mødes du med de første af de instruktører som begynder at forberede dig på dit senere ophold i konstellationen. Denne forberedelse fortsætter i verdnerne seks og syv, mens den sidste afpudsning gives i de opstigende dødeliges sektor i Jerusem.

En virkelig fødsel af kosmisk bevidsthed sker i mansoniaverden nummer fem. I begynder at tænke universelt. Dette er virkelig en tid hvor horisonter udvides. Det begynder at gå op for de opstigende dødeliges udvidende sind, at noget vældig og pragtfuld, en eller anden himmelsk og guddommelig skæbne venter alle som fuldfører den trinvise opstigning til Paradiset, hvilken har været så møjsommelig men er så fornøjelig og lovende begyndt. Omtrent ved denne punkt begynder den gennemsnitlige dødelige opstigende, at fremvise ægte erfaringsmæssig entusiasme for opstigningen til Havona. Studier bliver frivillig, uselvisk tjeneste naturligt og tilbedelse spontan. En vældig morontiakarakter er spirende; et ægte morontiavæsen udvikles.

8.   DEN SJETTE MANSONIAVERDEN

De som opholder sig på denne sfære tillades at besøge overgangssfære nummer seks, hvor de kan lære mere om superuniversets høje ånder, selvom de ikke kan se særlig mange af disse himmelske væsener. Her får de også deres første lektioner om det forestående livsforløb som ånd, hvilket umiddelbart følger gradueringen fra morontiauddannelsen i lokaluniverset.

Den tilknyttende Systemhersker besøger ofte denne verden, og her påbegyndes den første undervisning om fremgangsmåden vedrørende universets administration. Nu videregives de første lektioner om et helt univers anliggender.

Dette er en lysende tid for opstigende dødelige, og den medfører sædvanligvis en perfekt fusion mellem det menneskelige sind og den guddommelige Retter. Potentielt kan denne fusion have været indtruffet tidligere, men den egentlige funktionsidentitet opnås mange gange først ved tiden for opholdet i den femte, eller endda den sjette mansoniaverden.

Den udviklende udødelige sjæls forening med den evige og guddommelige Retter signaleres ved at seraferne kalder på den overvågende overengel for de opstandne overlevende og på ærkeenglen med registret over dem som går til doms på tredje dagen; og derefter udtaler disse konfirmationens budbringere i tilstedeværelsen af en sådan overlevendes Morontialedsager: ”Dette er en elsket søn, i hvilken jeg har fundet behag.” Denne enkelte ceremoni er tegnet på, at en opstigende dødelig har betrådt paradistjenestens evige livsbane.

Umiddelbart efter bekræftelsen om fusion med Retteren præsenteres det nye morontiavæsen for sine kammerater for første gang med sit nye navn og bevilges fyrre dage af åndelig tilbagetrukkethed med befrielse fra alle rutineaktiviteter for under denne tid, at føre fortrolig samtale med sig selv, for at vælge en af de valgbare veje til Havona og for at træffe sit valg blandt de forskellige teknikker for at opnå Paradiset.

Vedvarende er disse strålende væsener dog mere eller mindre materielle; de er langt fra sande ånder; de er mere som superdødelige, åndelig udtrykt, vedvarende lidt lavere end englene. Men de er sandelig på vej til at blive storartede væsener.

Under opholdet i verden nummer seks opnår mansoniaverdens studerende en status som er sammenlignelig med den høje udvikling som kendetegner de evolutionære verdner, som på normalt vis er fremskredet udover det første stadie af lys og liv. Samfundets organisation i denne mansoniaverden er af høj klasse. Den skygge som den dødelige natur kaster bliver alt mindre efterhånden som opstigningen sker gennem disse verdener, den ene efter den anden. I bliver mere og mere yndig når i lægger jeres grove spor fra den planetariske oprindelse i dyreverden bag jer. ”At komme op gennem den store prøvelse” tjener til at gøre forherligede dødelige meget venlige og forståelsesfulde, meget medfølende og tolerante.

9.   DEN SYVENDE MANSONIAVERDEN

Erfaringen på denne sfære kroner det livsforløb som fulgte direkte efter døden. Under dit ophold her bliver du instrueret af mange lærere som alle samarbejder for at forberede dig til at bo i Jerusem. Alle synlige forskelle mellem de dødelige som nedstammer fra de isolerede og forsinkede verdner og de overlevende fra de mere avancerede og oplyste sfærer bliver praktisk taget udslettet under opholdet i den syvende mansoniaverden. Her bliver du renset for alle rester af uheldige arveanlæg, usunde omgivelser og uåndelige planetariske tendenser. De sidste rester af ” dyrets mærke” udslettes her.

Under opholdet i mansoniaverden nummer syv bevilges du tilladelse til at besøge overgangsverden nummer syv, den Universelle Faders verden. Her påbegynder du en ny og mere åndelig tilbedelse af den usynlige Fader, en vane som du i tiltagende grad følger hele vejen op under dit lange opstigningsforløb. Du finder Faderens tempel i denne verden for overgangskultur, men du ser ikke Faderen.

Nu begynder dannelsen af klasser for graduering til Jerusem. I har rejst fra en verden til en anden som individer, men forbereder jer nu på afrejse i gruppe til Jerusem, selvom en opstigende indenfor visse grænser kan vælge at forblive i den syvende mansoniaverden med det formål at gøre det muligt for et langsomt medlem af hans jordiske eller mansoniaverdens arbejdsgruppe at indhente ham.

Personalet i den syvende mansoniaverden samles på glashavet for at bevidne din afrejse til Jerusem med beboelses status. Hundredvis eller tusinder af gange har du måske besøgt Jerusem, men altid som gæst; aldrig tidligere har du rejst ind mod systemhovedstaden i selskab med en gruppe af dine kammerater som byder et evigt farvel til hele mansoniakarrieren som opstigende dødelig. Snart bydes i velkommen på modtagelsesområdet i hovedkvartersverden som medborgere i Jerusem.

Du vil i stor udstrækning nyde dine fremskridt gennem de syv verdner som befrier dig fra det materielle; i selve virkeligheden er de sfærer som befrier dig fra det dødelige. I den første mansoniaverden er du for det meste menneskelig, bare et dødelig væsen minus en materiel krop, et menneskelig sind huset i en morontiaskikkelse - en materiel krop af morontiaverden, men ikke et dødelig hylster af kød og blod. I overgår egentlig fra det dødelige stadie til den udødelige tilstand i tidspunktet når fusionen med Retteren sker, og efter af have afsluttet jeres livsforløb i Jerusem vil i være fuldgyldige morontianer.

10.   STATSBORGERSKAB I JERUSEM

Modtagelsen af en ny klasse graduerede fra mansoniaverden er et signal for hele Jerusem til at samles som velkomstkomité. Selv spornagierne glædes over ankomsten af disse sejrrige opstigende af evolutionær oprindelse, dem som har gennemført den planetariske livsbane og fuldbyrdet fremgangen i mansoniaverdnerne. Kun de fysiske kontrollere og Morontiastyrkens Vejledere er fraværende fra disse glædesfester.

Johannes Åbenbareren så i en vision ankomsten af en klasse avancerede dødelige fra den syvende mansoniaverden til deres første himmel, til Jerusems herlighed. Han registrerede: ”Og jeg så noget, som så ud som et hav af glas blandet med ild; og jeg så dem som havde vundet sejren over dyret, som fra begyndelsen havde været i dem og over dets afbillede som vedvarende befandt sig igennem mansoniaverdnerne, og til sidst over dets sidste mærke og spor, stå på glashavet med Guds harper i deres hænder, og de sang sangen om befrielse fra de dødeliges frygt og død.” (Perfektioneret rumkommunikations forbindelse står til rådighed i alle disse verdner; og det er muligt for jer at modtage disse meddelelser overalt ved at bære ”Guds harpe”, et morontiaapparat som kompenserer for den manglende evne til at tilpasse den umodne morontielle sindsmekanisme til direkte at modtage rumkommunikation.)

Selv Paulus havde et syn om de opstandne borgernes korps af dødelige i Jerusem, som der gik mod perfektion, for han skrev: ”Men i er kommet til Zions bjerg og til den levende Guds by, til det himmelske Jerusalem, og til engle i utallige antal, til Mikaels storslået forsamling og til retfærdige menneskers ånder som gøres perfekte.”

Efter at de dødelige har opnået opholdsstatus i systemhovedkvarteret oplever de ikke længere nogen opstandelse i bogstavelig forstand. Den morontiaskikkelse som gives jer ved afslutningen af livsforløbet i mansoniaverden er sådan, at i kan anvende den til helt til slutningen af jeres eventyr i lokaluniverset. Forandringer i den vil blive gjort fra tid til anden, men i bibeholder denne samme form indtil i tager afsked med den, når i fremstår som første stadiets ånder forberedt til overførsel til superuniversets verdener for højere kultur og åndeuddannelse.

Syv gange oplever de dødelige, som går gennem hele mansoniaverdenslivsforløb, tilpasningssøvnen og opvækkelsen til opstandelse. Den sidste opstandelses hal, det afsluttende opvækkelseskammer, bliver forladt i den syvende mansoniaverden. En forvandling af skikkelse vil herefter ikke længere nødvendiggøre en afbrydelse i bevidstheden eller en afbrydelse i den personlige hukommelses kontinuitet.

Den dødelige personlighed, som er påbegyndt i de evolutionære verdner og har sin bolig i det kødelige hylster - beboet af Mysterieledsagerne og udstyret med Sandhedens Ånd - er ikke fuldt mobiliseret, virkeliggjort og forenet før den dag, da en sådan borger i Jerusem gives klartegnet for afrejse til Edentia og proklameres at være et ægte medlem af morontiakorpset i Nebadon - en udødelig overlevende forenet med Retteren, en opstigende på vej til Paradiset, en personlighed med morontiastatus og et sandt barn til de Højeste.

Menneskets død er en procedure, som gør det muligt at forlade det kødelige materielle liv; og mansoniaverdens erfaringer af progressiv liv gennem syv verdener af korrigerende uddannelse og undervisning i kultur udgør introduktion af dødelige overlevende til morontiakarrieren, overgangens liv som ligger mellem den evolutionære materielle tilværelse og den højere åndeopnåelse for dem, som stiger op fra tiden og hvis skæbne det er, at nå frem til evighedens porte.

[Udarbejdet med støtte af en Lysende Aftenstjerne.]

Publiceret 18 marts 2017

---------

------------- urantiabogen

---------------